I Aarhus kommune kæmper de unge om idrætspladserne. Specielt gymnastikfaciliteter er en mangelvare, og derfor er flere og flere unge nødsaget til enten at søge mod forstaden og ellers håbe på at blive udtaget på et hold i midtbyen.
Af Cæcilie Balling og Esben Vestergaard.
Aarhus kommune er blandt de lavest rangerende i landet, når det gælder idrætsfaciliteter. En analyse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at Aarhus ligger nummer 91 ud af 98 kommuner i forhold til hvor mange idrætsfaciliteter, der kan tilbydes per indbygger. Kun overgået af Københavnske kommuner.
I løbet af de seneste 10 år er der kommet 40.000 flere indbyggere til Aarhus, og det er med til at lægge stort pres på kommunens idrætsfaciliteter. Især i gymnastikkens verden kan manglen på faciliteter og haller mærkes.
Udfordringer for gymnastikforeninger
Mange af de århusianske gymnastikhold oplever stort pres i forhold antallet af ansøgere og antallet af pladser på holdene.
“Mange af holdene afholder udtagelser, fordi der ikke er plads til alle dem, der gerne vil gå på holdet i den facilitet, hvor træningerne afholdes,” siger Kristine Bisgaard, der er konsulent med ansvar for Gymnastik & Fitness hos DGI.
Hos DGI er de fleste hold fyldte, og ellers er der ventelister på dem.
ASG, Aarhus Studenter Gymnastik & Fitness, estimerer, at de har været nødt til at afvise omkring 50 gymnaster denne sæson på grund af facilitetsmangel.
Tidligere har der været en overflod af frivillige gymnastikinstruktører, men nu er mange af gymnastikforeningerne også udfordrede på frivillige hænder. Hvis foreningerne får flere frivillige instruktører, kan der samtidig oprettes flere hold, hvor unge kan gå til gymnastik.
Mangel på halkapacitet for foreninger
Både ASG, AGF og DGI oplever udfordringer i forhold til halkapacitet og antallet af unge, der gerne vil gå til gymnastik. Hos ASG er udfordringerne så store, at de er blevet nødt til at booke sig ind hos DGI i centrum af Aarhus, da samarbejdet mellem kommune, skole og forening ikke har fungeret optimalt.
Flere gange har ASG oplevet praktiske vanskeligheder, som de ikke er blevet oplyst om i tide.
Eksempelvis har ASG været ude for, at hallen som de havde booket, var optaget til et andet arrangement, eller at brandalarmen gik og foreningen selv stod med regningen.
“Vi vil i ASG gerne have de bedste muligheder for vores medlemmer, og derfor går det ikke, at vi bliver nødt til at aflyse træninger, og især ikke fordi, vi først opdager en aflysning, når vi står i salen,” siger Karoline Lender, som er gymnast og kasserer hos ASG.
Ib Stenvang sidder og booker de kommunale faciliteter til foreningerne i Aarhus. Der er cirka 700 foreninger, der låner lokaler gennem kommunen.
“Skolen skal give os besked to uger før, hvis de selv skal bruge hallen, så aflyser vi for foreningerne. Jeg vil ikke afvise, at der ikke før har været en skole, der ikke har givet os besked,” siger Ib Stenvang, booker ved foreningsportalen.
Flere midler til idrætsfaciliteter
Ib Stenvang nævner, at der blandt andet er en ny hal på vej i Åbyhøj og i Solbjerg. Men at der stadig skal flere penge til.
“Det løser selvfølgelig ikke problemerne for en klub som ASG, der ligger inde i midtbyen. Der er begrænset faciliteter med gamle folkeskoler og ellers nogle få haller på Frederiksbjerg, som er fuldstændigt optaget,” siger Ib Stenvang, booker ved foreningsportalen.
Budgettet for 2023 viser tydeligt, at der er mange foreninger, der ønsker flere penge.
I 2022 søgte 67 foreninger tilskud for 171 millioner kroner, men kommunen har kun afsat 30 millioner årligt til idrætsfaciliteter.
“Vi har 46 skoler, vi sidder og booker på. Vi kan helt klart mærke at der er mangel på faciliteter. Vi får mange henvendelser på, at foreninger ønsker tider i prime time, og der har vi ikke nogen ledige tider,” fortæller Ib Stenvang.