Den sproglige generationskløft har konsekvenser for ældre mennesker, der kan have svært ved at følge med, når unge mennesker og folk i fjernsynet taler.
Af Nina Schmidt Svensson og Carl Buhr
Unge mennesker, journalister og politikere taler for hurtigt. De mumler og de skærer endelserne af. Det er faktisk næsten ikke til at forstå, hvad de siger. I hvert fald hvis man spørger 89-årige Ruth Andersen fra Aarhus, som ofte er udfordret, når hun skal forstå unge mennesker og dem i hendes fjernsyn.
Ruth Andersen oplever at blive stemplet som “blød i bolden” eller uintelligent, når hun ikke kan høre, hvad der bliver sagt, det er en problematik, der kan være med til at ekskludere ældre fra samfundet eller fællesskaber, de er en del af.
Ro på sproget, vi når det nok
Der er fredeligt på Hasle Torv lidt udenfor Aarhus en tirsdag formiddag. Udover et ægtepar ved busstoppestedet og en vicevært, som fejer på torvet, er der ikke mange mennesker på denne tid af dagen. I en lille genbrugsbutik står Ruth Andersen i duften af filterkaffe og lægger tøj sammen, som hun har gjort det i mere end 50 år.
Spørger man Ruth Andersen, om der er noget som går hende på, svarer hun klart (red. muligvis møntet på spørgeren,) at unge mennesker, journalister og tv-personligheder snakker alt for hurtigt. Ofte forstår hun faktisk slet ikke, hvad de siger.
“Jeg har simpelthen sådan lyst til at sige: ‘Rolig nu, hvad er det, du skal nå?’ når jeg hører unge mennesker tale. Det er som om, de har så travlt, at de ikke engang har tid til at sige hele ordet,” fortæller hun.
Meget tyder på, at Ruth Andersen ikke står alene med den holdning. Hos DR modtager man årligt op mod 400 klager møntet på dårlig lyd og sjusket tale og emnet er desuden flittigt debatteret på Ældre Sagens hjemmeside.
Den sproglige generationskløft
Eva Skafte Jensen, seniorforsker ved Dansk Sprognævn, genkender billedet af, at ældre mennesker har svært ved at forstå de yngre generationer. Det er der som sådan ikke noget nyt i, men det er ikke nødvendigvis hastigheden, der er problemet.
“Det er faktisk svært at sige, hvorvidt vi taler hurtigere i dag, end vi gjorde engang. Vi kan sagtens have oplevelsen af det, men der er simpelthen ikke noget data, der understøtter det,” fortæller Eva Skafte Jensen.
Hun peger dog på en række ting, som danner et billede af, at der er noget om snakken.
“Først og fremmest er der helt fysiologiske forskelle på unge og ældre. Unges taleorganer som mund og svælg er simpelthen bare bedre, til at tale hurtigt, end hos ældre,” fortæller Eva Skafte Jensen.
Hun mener desuden, at der er mange unge mennesker, som ikke lærer at artikulere korrekt, fordi folkeskolerne har mindre fokus på udtale i dag, end de havde engang.
Det er ikke kun de unge, som er svære at forstå
For Ruth Andersen er det ikke kun unge mennesker, der taler for hurtigt. Det er også dem i fjernsynet – politikere, nyhedsværter og dem, der interviewes. Og det er der i følge Eva Skafte Jensen måske en god forklaring på.
“Vi ved at mennesker snakker hurtigere og mere utydeligt, når de er nervøse, og det kan selvølgelig spille en rolle, når vi taler om mennesker i fjernsynet. Det er ikke usandsynligt at politikere i TV-debatter og mennesker, som ikke er medievante, kan være påvirket af nervøsitet og derfor taler i et hurtigere tempo, end de ellers ville,” fortæller hun.
Det er jo som sådan ikke noget, man kan gøre for, men for borgere som Ruth Andersen kan det betyde at hun går glip af vigtige informationer og nyheder. For Ruth Andersen betyder det noget at kunne forstå, hvad vejrværten fortæller om vejret i morgen.