Aarhusianer Morten Nottelmann sætter spørgsmålstegn ved byudviklingen i Smilets by. Det er især de nye højhuses himmelfart, han kritiserer. Har du gjort dig nogle tanker om højhusenes indtog i byen?
Af Josephine M. Møller & Anna Nørgaard
Der er sket meget i Aarhus’ bybillede de seneste år. Ny arkitektur popper op side om side med de traditionelle brostenskvarterer og gamle, skæve bygninger. Ceres-byen og Aarhus Ø står som pragteksemplarer på den arkitektoniske byfornyelse.
Det er dog ikke alle borgere i 8000, der er lige begejstrede for forandringerne. Morten Nottelmann er uddannet kaospilot, bor i Ø-gadekvarteret og er en af de utilfredse indbyggere. Det er især højhusene, han raser over. Han mener, det er en arrogant byudvikling, som kun tilgodeser dem, der bor i bygningerne uden tanke for resten af byens fællesskab. Arrogancen ligger ifølge Morten i, at bygningerne brander sig på at være midt i byens liv, muligheder og rekreative områder uden at bidrage med noget værdi selv. Han mener tværtimod, at bygningerne tager fra byrummet, fordi de er så brutale og uæstetiske. Det er med Mortens ord ‘hardcore usolidarisk’.
“Man kan sammenligne det med, at jeg holder en fest, hvor jeg forlanger, alle mine gæster tager champagne med og klæder sig smukt på, fordi jeg skal se på dem, og så møder jeg selv op i et surt sæt joggingtøj med en faxe kondi,” siger han.
Der er et gammelt ordsprog, der hedder: “lykkelig er den mand, der bor i det grimmeste hus, for han kigger ud”. Det er den filosofi, Morten mener, man har bygget de nye højhuse i Aarhus ud fra:
“Der er ikke noget interessant ved at kigge op på de bygninger. Der er kun noget interessant ved at kigge ud af dem. Der er ikke nogen dialog mellem mig og den bygning. Eller jo, jeg kan vinke op,” siger han.
| Tre af Aarhus’ højeste bygninger: 1. Lighthouse, som har adresse på spidsen af Aarhus Ø, ender med at blive 142 meter høj fordelt på 48 etager og kan dermed kalde sig Danmarks højeste bygning. Det siges at kunne ses fra hele 7 kommuner. 2. La Tour Tower er et 94 meter højt byggeprojekt, som er beliggende ved Det Gamle Vandtårn i Århus Nord. Man regner med, at byggeriet står færdig i sommer 2023, hvor det kommer til at rumme cirka 650 lejligheder. 3. Ceres panorama, som er placeret i et af Aarhus’ nyere kvarter Ceresbyen, er et 75 meter højhus med 20 etager. Ceres Panorama huser beboere og erhverv. |
Byens nye patriarkalske vagttårne
Det er ikke kun arrogancen og forringelsen af byrummet, Morten problematiserer. Han oplever, at højhusene giver ham en følelse af at blive beskuet og overvåget, som var det vagttårne.
“De lange, tunge tårne skaber en følelse af overvågning; så kan man sidde deroppe med sin hvide kat som en gnæggende James Bond-skurk, mens man har kontrol over byen,” siger han.
Formen, materialerne og farverne på højhusene mener Morten desuden er et udtryk for patriarkalsk arkitektur. Det minder ham om “tissemandsmåleri” og magtdemonstration.
Cecilie Nørgaard er kønssociolog. Hun pointerer, at arkitektur i høj grad er blevet skabt af mænd til mænd, og de normer, som god arkitektur stadig bærer på, er født ud af det. Hun kan derfor godt forstå, hvorfor nogle bygninger kan opleves som magtfulde.
“Normerne lever ofte i det skjulte, og de færreste, der både skaber arkitektur eller nyder arkitektur, tænker over dette. Derfor ser vi også bygninger, der kan udtrykke magt,” siger hun.
Morten sammenligner højhusenes kontroludtryk med, når indsatte går gårdture og bliver beskuet af vagter oppefra.
Et lille, markedsført plaster på såret
Lighthouse er ikke bare Aarhus’, men Danmarks højeste beboelsesejendom og et af de højhuse, Morten er utilfreds med. På Lighthouse’ hjemmeside fremhæver arkitektfirmaet bag, 3XN, at der rundt om højhuset i området ved Aarhus Ø vil blive anlagt en badebro i kanalen og grønne oaser til gavn for beboere såvel som besøgende.
Morten er bevidst om de initiativer, Lighthouse etablerer i området, men synes, det er en utrolig ringe trøst, som ikke bidrager med ny værdi til byrummet. Han kalder det et lille, men utroligt markedsført plaster.
“Der er allerede masser af bademuligheder på Aarhus Ø. Den eneste forskel, Lighthouse’ badebro giver, er, at beboerne i det høje tårn kan kigge ned på de badendes bare røv,” siger han.
Morten Nottelmann har ikke noget imod moderne arkitektur og modernisering af bybilledet. Men han mener, at det bør ske i harmoni med det eksisterende byrum- og fællesskab. Og det, synes han, som udgangspunkt ikke højhuse kan. Han har forståelse for, at andre storbyer har brug for at bygge højt af hensyn til menneskemængden, men det, mener han ikke, er tilfældet i Aarhus. Han fremhæver det nye kvarter ved siden af Botanisk have som et vellykket eksempel på byfornyelse. Her har man bygget i varme farver, kanterne er bløde, området er åbent og bygningerne skyder ikke op i himlen.
En antændt debat
Anne Kathrine Harders er ph.d. i bæredygtig byudvikling og arbejder på Danmarks Arkitektur Center i København. Hun forstår godt spørgsmålet om højhusenes eksistens i byerne og nikker genkendende til, at det er et omstridt og diskuteret emne.
Hun synes, der er en vigtig pointe i, at moderne arkitektur skal være særlig opmærksom på, hvad det giver til byrummet. På den ene side fremhæver hun, at højhuse ofte tager meget fra et byrum på grund af deres størrelse og brud med horisonten.
“Med højhuse pådutter man en masse mennesker sin arkitektoniske præference, fordi det rager så højt op over byen. Og det er jo ikke en præference, alle mennesker deler,” siger hun.
På den anden side mener hun, at kritikken af ny arkitektur ofte kammer over, og at man skylder at give det en chance. Hun fremhæver Operahuset i Sydney som eksempel på arkitektur, som mange i begyndelsen var kritiske over for, men som efterfølgende er blevet meget anerkendt.
“Der skal være plads til, at man tør tage chancer med ny arkitektur. Vi er som mennesker ikke enige om, hvad der er æstetisk smukt, og derfor vil arkitektur altid blive en tilbagevendende debat,” siger hun.