Vil du passe dine egne børn hjemme, så er der forskel på vilkårene i de østjyske kommuner. I Aarhus Kommune bliver der ikke givet økonomisk tilskud til hjemmepasning. Nogle forældre undrer sig over beslutningen.
Af Stine Holbech & Mathias Høj
Minimumsnormeringer, mangel på pædagoger og mistrivsel blandt børn og unge. Debatten om børn i Danmark er blevet intensiveret i de seneste år, og snakken om de yngste i vores samfund fylder også i byrådssalen i Aarhus Kommune.
For at være mere præcis handler det om tilskud til hjemmepasning af eget barn. I Østjylland har Randers Kommune, Skanderborg Kommune, Syddjurs Kommune, Horsens Kommune, Silkeborg Kommune, Favrskov Kommune og Hedensted Kommune valgt at indføre et tilskud til forældre, der vil passe sit eget barn hjemme. Odense Kommune og Københavns Kommune tilbyder også tilskud, men sådan er det ikke i Aarhus Kommune. Det undrer nogle mødre i Aarhus Kommune.
En af dem er Emma Varnich. Hun passer sit yngste barn på 1 år.
“Tilskud til hjemmepasning kunne hjælpe med, at der kom færre børn i daginstitutionerne. Dermed har man ikke brug for helt så mange pædagoger. Derudover tænker jeg også, at det bør være op til den enkelte familie at vælge, hvad de synes er bedst for sine børn,” siger Emma Varnich, der også er bestyrelsesmedlem i Hjemmeforældrenes Landsorganisation.
Pernille Monia Ward er ligeledes hjemmemor. Hun passer selv sin 16 måneder gamle søn Noah.
“Jeg betaler stadig skat til Aarhus Kommune, som så forvalter mine penge. Kommunen trækker nogle af mine penge til en institutionsplads, som Noah ikke bruger. De penge er jeg tvunget til at aflevere. Det virker urimeligt,” fortæller hun.
Radikale inviterer – Socialdemokratiet afviser
Det er Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Nye Borgerlige, som har stillet forslaget om tilskud til hjemmepasning i Aarhus Kommune. Den 14. september blev forslaget afvist i Aarhus Byråd, og i onsdags blev det igen diskuteret i Børn og Unge-udvalget.
Rød blok afviste forslaget med begrundelser som negativ indflydelse på ligestilling og en årlig merudgift på mellem 17 og 38 millioner kroner i en tid, hvor Aarhus Kommune skal ud i en sparerunde.
Radikale Venstre var blandt de partier, som stemte imod forslaget.
”Med inflation og sparerunde i kommunen så ser vi ikke nogen mening i at trække penge ud af daginstitutionsområdet. Det er vores nuværende holdning, men når vi kigger på selve indholdet i forslaget, så synes vi, det er en god idé,” siger Mahad Yussuf (RV), der er formand for Børn og Unge-udvalget.
Forslaget lægger op til, at tilskuddet skal udgøre 85 procent af de udgifter, som kommunen har per barn i en daginstitution. De sidste 15 procent af udgifterne skal stadig gå til daginstitutionen.
Kunne man forestille sig et tilskud på mindre end de 85 procent, så man ikke trækker lige så mange penge ud af daginstitutionerne?
“Det har vi slet ikke diskuteret. I teorien kunne man godt sige 30 procent i stedet for 85 procent, så kunne man overveje det. Men de borgerlige partier vil ikke rigtig rykke på de 85 procent. Det var også fremme i debatten, at hvis procentandelen var mindre, så kunne man godt kigge på forslaget. De borgerlige partier var ikke til at rokke,” lyder det fra Mahad Yussuf (RV).
Den tidligere DF-politiker Jacob Søgaard Clausen, der nu er løsgænger og en af forslagsstillerne, er ikke afvisende overfor at justere på forslaget. Han vil gerne være med til at kigge på, om procentandelen skal være lavere.
Men selv med mulig opbakning fra Radikale Venstre er Jacob Søgaard Clausen er ikke fortrøstningsfuld. Partierne i rød blok er knap så forhandlingsvillige, og de har et stort flertal i byrådet.
Næstformand for den Socialdemokratiske gruppe, Eva Borchorst Mejnertz (S), er da heller ikke begejstret, når snakken falder på at sænke procentandelen.
“Det er ikke nok. Så enkelt er det ikke. Der er mange flere argumenter i spil. Umiddelbart tænker jeg ikke, det bliver en mulighed – hverken på sigt eller ved at sænke procentandelen,” siger Eva Borchorst Mejnertz (S).
S-politikeren peger på flere årsager til, at hun ikke kan stemme for forslaget. Det gælder rekrutteringsudfordringer på velfærdsområderne, sparerunde i kommunen, integrationsudfordringer og kvinders haltende pensionsopsparing.
“Udfordringen er, at mange kvinder er bagud på pension. Vi kan se, at mere end 90 procent af dem, der passer egne børn, er kvinder. Og det her tilskud gør ikke noget for deres pension. Når man så senere hen står, og måske ikke længere er sammen med den person, man har fået børn med, så har kvinden en noget lavere pension,” forklarer Eva Borchorst Mejnertz.
Tilskud til hjemmepasning er op til den enkelte kommune
Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om man i den pågældende kommune skal kunne få tilskud til hjemmepasning, hvor meget og hvor længe samt i hvilken aldersgruppe.
I 61 kommuner kan børnefamilier med børn fra 0-1 år få økonomisk tilskud til hjemmepasning og i 41 kommuner kan man få et tilskud med børn i alderen 3-5 år, hvis man passer barnet hjemme.
En af de kommuner, som tilbyder tilskud til hjemmepasning af børn, er Favrskov Kommune, som grænser op til Aarhus Kommune. Her blev det d. 29. marts 2022 vedtaget, at man skulle kunne modtage tilskud, hvis man passer sine børn i hjemmet.
Flemming Nørgaard (V), der er formand for Børn- og Skoleudvalget i Favrskov Kommune forstår ikke, hvorfor tilskud til hjemmepasning først er vedtaget i kommunen i marts 2022.
“Det er ikke kun indført af politiske grunde. Det er også, fordi vi er virkelig pressede på dagplejen; vi kan ikke få nok dagplejere, og det betyder, at vi var nødt til at finde flere værktøjer for at få kabalen til at gå op,” fortæller Flemming Nørgaard (V).
Man kan som forældre ikke modtage tilskud til hjemmepasning af eget barn, hvis man er på overførselsindkomst, og man skal have boet i Danmark i syv ud af otte år.
Handler mere om anerkendelse end penge
Tilbage hos mødrene er der en vis frustration over retorikken i rød blok i Aarhus Kommune.
Særligt argumentationen om pension fra Socialdemokratiet bringer sindet i kog hos Emma Varnich.
“Min mand og jeg har lavet et juridisk dokument, så hvis vi en gang ulykkeligvis skal skilles, så får jeg min del af pensionen for de år, jeg har stået udenfor arbejdsmarkedet. Det viser bare, at de (Socialdemokratiet, red.) har mistillid til, at vi selv kan gøre det. Jeg synes, det er at tale ned til folk. De kan jo spørge os, hvordan vi gør det,” fortæller hun.
Omvendt er de to mødre imødekommende overfor at modtage mindre i tilskud end de 85 procent af kommunale udgifter, som forslaget lægger op til.
Det er ikke pengene, der er afgørende for de to kvinder.
”Det handler mest om anerkendelse. Nu har vi taget valget om at hjemmepasse, så vil det være dejligt med en økonomisk håndsrækning. Men det er ikke det, vi har bundet vores liv op på. Vi har mellem 3000 og 6000 kroner tilbage, når alt er betalt. Det er da rigeligt, selvom vi ikke laver de vilde, store ting,” siger Pernille Monia Ward.
Forslaget om tilskud til hjemmepasning bliver igen diskuteret i Aarhus Byråd onsdag den 28. september.
