Nogle steder i landet kan man vente op til 78 uger, hvis man vil tilses af en øjenlæge. Og mange patienter risikerer at miste synet i de lange ventetider.
Af Andrea Runge Kjær og Simon Muff
I Aarhus kan man risikere at vente op til 52 uger på en konsultation hos en øjenlæge, hvis man anses for at være en ikke-akut patient.
En af de borgere, som har haft problemer med de lange ventelister, er Bente Brix på 82, som gennem længere tid ihærdigt har forsøgt at få en tid hos en øjenlæge.
“Mine øjne løber hele tiden i vand. Det er kommet til et punkt, hvor jeg ikke kan cykle eller køre bil med nedrullede vinduer,” fortæller hun, mens hun fjerner vand fra øjenkrogen med en kleenex.
“Jeg kan ikke få tid hos min faste øjenlæge, og jeg forsøgte derfor at ringe til samtlige klinikker i Aarhus. De henviste mig alle til min oprindelige øjenlæge, da deres ventelister simpelthen var for lange,” siger Bente Brix.
Ifølge tal fra Sundhedsdata Styrelsen findes der i 2022 159 øjenlæge-praksisser på landsplan. 31 af dem ligger i Region Midtjylland og 8 af disse ligger i Aarhus Kommune.
Hvis alle regionens borgere have brug for en øjenlæge, svarer det altså til at hver øjenlæge skulle tilse 38.709 borgere.
De lange ventelister er ikke kun et problem i Aarhus. Rundt om i landet ser man den samme problematik. Eksempelvis kan man stå på venteliste i op til 78 uger i Nyborg.
Mange bliver blinde, mens de venter
Ifølge Marijke Vittrup, der er direktør i Øjenforeningen, kan de lange ventetider have katastrofale konsekvenser for patienterne:
“De massive ventelister hos øjenlæger er en katastrofe – folk bliver blinde, imens de venter,” fortæller hun og fortsætter:
“I Øjenforeningen har vi fået råbt Danske Regioner op, og de har nedsat en taskforce, der undersøger forskellige løsningsmuligheder. Vi sidder med og har foreslået en forsøgsordning, hvor også optikere er med til at opdage synstruende sygdomme. Taskforcen afslutter sit arbejde inden jul – og det bliver spændende at se, hvordan Danske Regioner tager imod anbefalingerne.”
Ifølge Øjenforeningen anslås det, at omkring 325 danskere årligt mister deres syn, imens de venter på behandling for den synstruende øjensygdom våd AMD.
Politisk prioritering
Spørger man Else Søjmark, som er formand for Udvalget for Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland, er det ærgerligt med de mange ventelister, men i sidste ende handler det om en politisk prioritering af budgettet.
“Det er altid en svær kunst at prioritere i et begrænset budget, ikke mindst i en tid hvor sundhedsvæsenet er udfordret som nu. Men når det er sagt, så forsøger vi altid at lande et budget, der tager bedst mulig højde for de behov og udfordringer vi står i,” fortæller hun.
Det er nemlig ikke kun på øjenområdet, der findes lange ventelister.
“Vi er løbende i god dialog med mange foreninger og organisationer om deres behov og ønsker,” forklarer hun og fortsætter:
“Regionerne har en økonomi, der er fastlagt i aftale mellem regeringen og regionen, og som region har vi den udfordring, at vi ikke kan udskrive skatter, så det handler om at få pengene til at dække alle områder.”
Utålmodighed blandt patienter
Ifølge Dorte Knudsen, der er lægesekretær hos Øjenlæge Morten Engholm Jacobsen i Aarhus C, oplever de en stor utålmodighed blandt de patienter, som ringer:
“Det er selvfølgelig et stort problem for nogle patienter med de lange ventetider, men nogle af patienterne, som står på venteliste, har ikke deciderede symptomer. De bliver utålmodige pga. ventetiden, selvom de ikke har akut behov for at blive tilset.”
En af de primære grunde til at mange patienter står på venteliste uden symptomer skyldes, ifølge Dorte Knudsen, at mange patienter bliver henvist gennem optikere, som ikke har de fornødne kompetencer til at afgøre om patienterne skal tilses af en øjenlæge:
“Optikerne er ikke rustet til at varetage opgaven, derfor henviser de til en øjenlæge, selvom der ikke er tale om regulære symptomer.”
Om hvorvidt en forsøgsordning med optikere som et led i opdagelsen af øjensygdomme vil virke er Dorte Knudsen afvisende:
“Jeg synes ikke, det er hensigtsmæssigt, da de (red. optikere) ikke er klædt på til at diagnosticere patienterne. Hvis det skal batte noget, skal de efteruddannes til det,” siger hun.
Vi bliver ældre og ældre
Ifølge formand for Dansk Øjenlæge Forening, Peter Jeppesen, skyldes de lange ventelister blandt andet, at vi bliver ældre og ældre.
“Befolkningstallet stiger, og mange er ældre, som ofte går til øjenlæge, og det er derfor problematisk, at antallet af øjenlæger ikke er øget tilsvarende.
En af de hyppige øjensygdomme blandt ældre er våd AMD, som kræver gentagne behandlinger. Det skaber et enormt pres på især sygehusene, som står for behandlingen,” konstaterer han.
Ifølge Øjenforeningen er antallet af øjenpatienter steget med over 30 procent i perioden 2007-2019, imens antallet af praktiserende øjenlæger kun er steget marginalt i samme periode.
Peter Jeppesen er også enig i Dorthe Knudsens opfattelse af løsningsforslaget om at lade optikere diagnosticere, da han mener, at det kræver en vis viden at kunne tolke resultaterne:
“Det kræver en vis viden for at kunne tolke resultaterne fra undersøgelser,” siger han.
Han fortæller samtidig, at en af løsningerne på de lange ventelister kan være at forlænge screenings-intervallet for nogle patienter.
“For eksempel har diabetes patienter hidtil skulle have en tid hos en øjenlæge én gang om året. Men man har faktisk fundet ud af, at de sagtens kan komme hvert andet eller sågar hvert fjerde år,” fortæller han.
Oplagt mulighed
Tilbage hos Bente Brix virker muligheden for at blive diagnosticeret hos optikeren tiltalende.
“Hvis optikerne bliver godt uddannet, er det en oplagt mulighed. De er jo dygtige i forvejen, men det kræver nok mere viden at kunne diagnosticere alt,” siger hun.
Siden vi snakkede med Bente Brix første gang, har hun igen forsøgt at få en tid hos en øjenlæge, men igen uden held. Men hun ser dog stadig lyst på tingene.
“Det er godt de er opmærksomme på at der er et problem,” afslutter hun.
Du kan se ventetiderne for alle landets øjenlæger på øjenforeningen.dk